Mange familier har det sidste års tid forøget deres antal med en hund. Nogle får sig en hvalp, andre anskaffer en voksen hund. Uanset hundens alder ved indflytning bør du tænke på hundetræning. Du bør træne med hunden. 

Hundetræning er det, der gør hverdagen med en hund udholdelig. Træner du ikke din hund, så vil den kede sig. Den vil mangle noget læring og nogle udfordringer. Den vil føle sig nødt til at skabe det selv. Så den begynder på unoder. Den lærer sig selv, at den kan gå i skraldespanden og stjæle sko og ødelægge børnenes legetøj. 

Udstyr dig til hundetræning 

Det er en god idé at forberede sig til hundetræning. Du kan forberede dig, før du får hunden. Forberedelsen ligger nemlig blandt andet i at anskaffe det nødvendige udstyr. 

Hvilket udstyr, du skal bruge, afhænger af, hvad du gerne vil træne med din hund. Noget træning kræver nemlig noget bestemt udstyr. Det kan være sådan noget som en kegle eller en tunnel. Der er dog også udstyr, som er godt at have til enhver slags hundetræning. Du får svært ved at undvære godbidder, og det kan være smart med en godbidtaske. Skal din hund lære at hente noget, så får du brug for apport-legetøj, og du vil måske også gerne have en fløjte og en klikker. 

Gå til hundetræning 

Den anden del af forberedelsen kan du også gå tidligt i gang med. Du kan finde et sted at gå til hundetræning. Mange steder bliver der hurtigt fyldt op på holdene, så derfor er det en god idé at være lidt tidligt ude. Er du tidligt ude, giver det dig også lidt tid til at se de forskellige træningspladser an. 

Find et sted, hvor du får brug for de godbidder, du har indkøbt. Det er nemlig et tegn på, at det er venlig hundetræning. Hundetræning har udviklet sig meget de sidste 20 år, og man gør det på en helt anden måde i dag end dengang. Nogle er dog blevet hængende lidt i de gamle metoder, hvor man skal tage godt fat i snoren, trække til og skælde hunden ud. Prøv at undgå de træningspladser, hvor det foregår på den måde. Du vil få en mere glad hund, hvis du træner den med venlige metoder. 

Husk at træne derhjemme 

Indkøb af udstyr er ordnet. Du har også fundet et sted at gå til hundetræning. Men dit arbejde er slet ikke slut endnu! Det var kun forberedelserne. Nu kommer det egentlige arbejde. Du skal træne med din hund derhjemme. Du skal træne med den hver eneste dag. 

Hunde keder sig, hvis der ikke sker noget. Træner du med din hund, så sker der noget. Samtidig lærer du den nogle færdigheder, der kan være smarte i hverdagen. Du vil kunne få den til at sætte sig ned, komme hen til dig og meget mere. Men træner du ikke med din hund, så vil den selv finde på noget at lave. Gør den det, så er det meget sandsynligt, at den finder på noget, som du ikke kan lide. Derfor bør du huske at træne med den.